TV der bevæger dig

Mænd kan også få fødselsdepression

Det er en kæmpe omvæltning at få sådan en lille fyr. For nogen er omvæltningen så stor, at de udvikler en depression.

Kvinder kan få fødselsdepressioner. Men i Esbjerg er de opmærksomme på, at det også kan gælde mænd.

I knapt et halvt år har Sundhedsplejen i Esbjerg Kommune tilbudt nybagte mødre, at de kan få undersøgt, om de er ved at ryge i en fødselsdepression.

Nu får mænd det samme tilbud.

- Hidtil har fokus normalt ligget på kvindens oplevelse af at blive mor, mens mændene har været med på sidelinjen. Men omvæltningen er jo lige så stor for den nybagte far, og forskning viser, at mændene faktisk også kan have det svært i den nye rolle, siger leder af Sundhedsplejen, Hanne Lindhard, om baggrunden.

 

 

For nogle kan reaktionen efter en fødsel udvikle sig så voldsomt, at det bliver til en fødselsdepression.

 De føler ikke glæde ved det lille barn og bebrejder sig selv, at de ikke er gode forældre. De er plaget af dårlig appetit, og de kan få angstanfald og tanker om at gøre skade.
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden