TV der bevæger dig

To mænd på knallert stjal taske fra ældre kvinde

Foto: Colourbox Foto: Colourbox

Politiet efterlyser to mænd på en knallert, der mandag eftermiddag frarøvede en 73-årig kvinde sin taske ved et busstoppested i Kolding.

En 73-årig kvinde blev mandag ved 17-tiden frarøvet sin taske, mens hun ventede på bussen på Bredevej i Kolding-bydelen Seest. Det skriver dagens.dk.

To personer på en knallert kørte forbi kvinden og vendte om. Da de igen kørte forbi den ældre kvinde, rev de tasken ud af hånden på hende, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Lidt senere menes de to personer, at være set på stisystemet ved Kolding Å.

En politibetjent, der havde fri og var på en løbetur, spottede en mand, der stod med en dametaske og rodede i en pung.

- Det er vist ikke din taske, sagde betjenten til manden.

- Er det ikke, svarede manden, der derefter smed tasken og løb fra stedet.

En anden mand på en knallert holdt i nærheden og han stak også af.

Kvinden har ikke kunnet give et signalement af mændene. Det har politibetjenten derimod.

 

Signalement

Den ene beskrives som dansker, 18-19 år, 180-185 centimeter høj,
almindelig af bygning, lyst kort hår og han havde bumser i ansigtet.

Den anden mand beskrives som af anden etnisk herkomst end dansk, 18-
19 år, 180-185 centimeter høj og almindelig af bygning.

Knallerten er muligvis en PGO.

Den 73-årige kvinde har fået sin taske tilbage og politiet oplyser, at der
ikke var stjålet noget.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden