Må man tage sin bamse med?

Der melder sig mange spørgsmål før One Direction-koncerten. F.eks. om man må tage bamser med.

At publikum mest er unge piger til aftenens koncert med One Direction i Horsens, fremgår af koncertens hjemmeside.

Den har en række spørgsmål/svar.

Eksempelvis: Må man tage bamser, gaver og bannere med?

Svaret er nej.

Vil der være mulighed for forældre for at opholde sig i nærheden af koncerten?

Svar: Ja, der er et særligt sted, hvor forældrene kan tilbringe ventetiden.

Må der ryges?

Svar: Da koncerten foregår udendørs, er der ikke rygeforbud. Dog - da der er mange børn og unge til koncerten, opfordrer vi til, at der ikke ryges.

Der er solgt 26.000 billetter til aftenens koncert.