Horsens havde et par store chancer i de første fem minutter. Men Randers kom i gang og førte 1-0 ved pausen.
Efter pausen rejste Horsens sig igen med to mål – begge på dødbolde – inden for fem minutter.
Randers leverede en svag halvleg, men kom dog alligevel til et par store chancer i slutfasen, men udligningen udeblev.
Allerede inden kampen stod det klart, at Horsens slutter som nummer tre i gruppen. Nu skal holdet møde Viborg i den første playoffkamp om at undgå nedrykning.
Trods nederlaget i Horsens vinder Randers nedrykningspuljen. *Randers, OB, Silkeborg og AaB skal nu fordele pladserne fra syv til ti imellem sig. Nummer syv skal møde mesterskabsspillets nummer fire om en plads i Europa League-kvalifikationen.