Magten over madpakken ud i børnehaven

Partierne bag den omstridte madordning i børneinstitutionerne arbejder med at lægge magten over madordningen i hver enkelt institution. Det fortæller social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

Mere fleksibel

Ministeren havde torsdag morgen møde med partierne bag den udskældte ordning, hvor alle børnene får den samme frokost i stedet for madpakke med hjemmefra. Forældrene betaler selv for ordningen, og forligspartierne vil nu gerne gøre ordningen mere fleksibel. 

Forskellige priser

Karen Ellemann: - Vi må belyse hvad vi gør med eventuelt forskellige daginstitutionspriser.
Karen Ellemann: - Vi må belyse hvad vi gør med eventuelt forskellige daginstitutionspriser.

Hvis der kommer forskellige ordninger inden for samme kommune, kan prisen for at gå på en institution imidlertid blive forskellig inden for kommunen.

 - Sådan nogle ting omkring finansieringen skal afklares. Det arbejder vi på at få belyst nu, siger Karen Ellemann.

Nyt møde

I begyndelsen af næste uge skal der være nyt møde mellem forligspartierne, som er regeringspartierne Venstre og De Konservative foruden Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Kommuner i knibe

Borgmester Arne Sigtenbjerggaard ærgrer sig ikke over at kommunen har brugt to millioner kr. på madordningen - men over debatten.
Borgmester Arne Sigtenbjerggaard ærgrer sig ikke over at kommunen har brugt to millioner kr. på madordningen - men over debatten.

Mange kommuner må udsætte køkkenombygninger eller leverandøraftaler, indtil regeringen og finanslovpartierne har besluttet sig om madpakkeordningen. Det sætter kommunerne i en knibe. Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard, Venstre, har tidligere kritiseret at regeringen har vendt på en tallerken. Han bakkes op af   
formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, Jørn Sørensen (R).

Usikkerhed

- Det vil være et problem for kommunerne at dimensionere køkkenombygninger på daginstitutionerne eller leverandøraftaler, hvis de ikke har sikkerhed for, hvor mange daginstitutioner, der skal servere med, og hvor mange portioner, der bliver brug for, siger han til Ritzau og fortsætter:

Arbejde sat i stå

- Alene det, at forligspartierne har udskudt en afgørelse til næste uge giver mange kommuner bøvl, fordi de er i færd med at skulle ombygge køkkener på daginstitutioner eller indgå aftaler med private leverandører. Det arbejde bliver nu sat i stå mange steder.