TV der bevæger dig

Mand anholdt for dødstrusler og vold mod politiet

Manden blev endnu mere vred, da politiet ankom. Foto: Kim Haugaard, Scanpix

En 30-årig mand kan se frem til flere sigtelser, efter at han onsdag gik amok i Kollund.

Omkring klokken 17 onsdag dukkede den 30-årige mand op på en ejendom på Kobbermøllevej i Kollund, hvor han begik vold mod en eller flere af beboerne. Det lykkedes dog for beboerne at få smidt manden ud, men det var han tilsyneladende ikke helt tilfreds med.

Den 30-årige vendte nemlig kort tid efter tilbage med et baseball-bat og smadrede flere ruder. Samtidig kom han, ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi, denne gang også med dødstrusler.

Politiet blev efterfølgende tilkaldt, og det var den 30-årige bestemt heller ikke tilfreds med.

Da ordensmagten ankom, blev den ene betjent spyttet flere gange i ansigtet og sparket i maven. Manden blev efterfølgende anholdt, og skal i første omgang overnatte på politistationen.

Den 30-årige kan se frem til bl.a. at blive sigtet for vold, hærværk og vold mod tjenestemand, oplyser vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu