En mandlig bilist blev onsdag formiddag dræbt, da han kørte ud foran en lastbil på Tøndervej i Øster Lindet mellem Kolding og Tønder. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden, der var alene i bilen, blev ifølge politiet dræbt på stedet, og alle forsøg på genoplivning var forgæves.
Chaufføren af lastbilen slap uden fysiske skrammer.