TV der bevæger dig

Mand dræbt i trafikuheld

Foto: Colourbox Foto: Colourbox

En 44-årig mand fra Sønderborg-området mistede torsdag morgen livet, da en bus kørte op bag i hans bil.

Kort før klokken ni torsdag morgen mistede en 44-årig mand livet i en trafikulykke ved Ulkebøl nær Sønderborg. En bus kørte op i mandens bil bagfra, oplyser Syd-og Sønderjyllands Politi.

Ulykken skete på Augustenborg Landevej, hvor den 44-årige mand fra lokalområdet holdt stille og ventede på at dreje ind ad en sidevej. Bussen overser, at manden har bremset ned, og kører derfor op i mandens bil.

- Bilen bliver slynget rundt og lander i en grøft. Den 44-årige mand bliver dræbt i ulykken, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til TV SYD.

Den 44-årige mand blev kørt på hospitalet, men lægerne kunne ikke redde hans liv.

Det er endnu uvist, hvorfor buschaufføren angiveligt overså den 44-årige bil.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden