Mand fundet død i lejlighed

En 52-årig mand blev i formiddag fundet død i en lejlighed i Sønderborg. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Da det ikke umiddelbart kan udelukkes, at der foreligger en forbrydelse, bliver sagen behandlet som det, der hedder mistænkeligt dødsfald. Det betyder, at politiet undersøger og sporsikrer på stedet på samme måde som ved en drabssag.

Politiet har i øjeblikket ikke yderligere informationer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.