TV der bevæger dig

Mand omkommer i brand i Horsens

59-årig mand omkom mandag morgen ved brand i rækkehus i Horsens. Foto: Localeyes.dk

Manden blev erklæret død efter branden i rækkehuset på Pagevej i Horsens. Foto: Google Earth

1 af 2

Et røgdykkerhold fik mandag morgen hentet livløs person ud af rækkehus, men kunne ikke genoplive den 59-årige mand.

Trods forsøg på genoplivning stod en 59-årig mands liv ikke til at redde, da han mandag morgen blev hentet ud af et rækkehus i brand.

Manden blev erklæret død efter branden i rækkehuset på Pagevej i Horsens.

Det var en kvinde fra hjemmeplejen, der opdagede og slog alarm om branden, oplyser indsatsleder Rene Hemberg fra Sydøstjyllands Brandvæsen til Horsens Folkeblad.

Et forsøg på genoplivning lykkedes ikke. Foto: Localeyes.dk

Forsøgte genoplivning

Kvinden ringede til alarmcentralen klokken 07.07, da hun mødte op på adressen. Det var også hende, der fortalte brandfolkene, at en person formentlig stadig var i huset.

Det fik brandvæsnet til at sende et røgdykkerhold ind i rækkehuset.

Kort efter kom de ud med en livløs person. Man forsøgte efterfølgende at genoplive manden, men uden held.

Politiet oplyser mandag eftermiddag til TV SYD, at den omkomne er rækkehusets 59-årige mandlige beboer. De pårørende er underrettet.

Se mere på LocalEyes.dk

Selvom rækkehuset udefra ikke ser brandskadet ud, så var der sket en kraftig røgudvikling inde huset, hvor ilden tilsyneladende har ulmet længe. Politiets brandteknikere skal nu forsøge at fastslå  brandårsagen.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App