Mand omkommet i brand

Tirsdag morgen omkom en 50-årig mand i en brand på Skovparken i Kolding.

Kl. 06,24 tirsdag morgen blev det lokale politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en etageejendom på Skovparken 11 i Kolding. Inde i den brændende lejlighed opholdt en 50-årig mand sig. Han blev hurtigt hjulpet ud af lejligheden, men cirka 20 minutter senere blev han erklæret død. Lokalpolitiet i Kolding fortæller, at han formentlig døde af røgforgiftning.

- Umiddelbart tror vi at branden er et ulykkestilfælde. Men vi er i gang med efterforskningen derude, så vi ved ikke mere lige nu, siger lederen af lokalpolitiet i Kolding, Verner Pedersen, til TV SYD.