Tragisk ulykke: Mand ramt af tog og afgået ved døden

En 53-årig mand er død efter at være blevet påkørt af et tog.

Opdatering: Klokken 19.30 skriver DSB på deres hjemmeside, at togene igen kører mellem Esbjerg, Kolding og Fredericia. 

Onsdag eftermiddag blev en mand ramt af et tog på strækningen mellem Brørup og Holsted, og han er nu afgået ved døden. 

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. Politiet skriver, at der er tale om en tragisk ulykke. 

Det drejer sig om en 53-årig mand fra Vejen-området, og de pårørende er underrettet, oplyser politiet. 

Togtrafikken mellem Esbjerg, Kolding og Fredericia holder derfor stille. DSB skriver på deres hjemmeside, at de har indsat togbusser på strækningen, og togene forventes at køre igen klokken 19.25. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.