Sydøstjyllands Politi efterforsker nu sagen som et forsøg på manddrab, hvor en mand, der kom kørende ad Grindstedvej i sin bil blev ramt af et skud fra et haglgevær, hvorefter manden kørte i grøften.
Episoden skete natten til torsdag kl. 01.41, og politiet kan melde, at mandens tilstand er stabil.
- Vi arbejder ud fra den teori, at gerningsmanden antageligt har skudt mod den 31-årige under forbikørsel, hvorefter bilen er kørt i grøften. Motivet er pt. ikke kendt, siger vicepolitiinspektør Peter Krogh fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet leder nu efter en sort Opel Kadett med røde kofangere, der er blevet set i området i samme tidsrum. Bilen bærer præg af være hjemmemalet.
Hvis du ser den pågældende bil, vil Sydøstjyllands Politi meget gerne høre fra dig på tlf. 1-1-4.