Mand reddet ud af havaret bil i å

En lastbil og tre personbiler var involveret i en dramatisk trafikulykke på Korningvej i Nedermølle, hvor den ene bil endte i en å. Det lykkedes at redde føreren ud.

Ulykken skete kl. 14.11. Politiet oplyser, at føreren af den bil, som endte i åen, hurtigt blev reddet ud. Derimod var der usikkerhed om en af personerne i de andre biler. Han sidder muligvis fastklemt.

Det viste sig, at det omfattende uheld heldigvis ikke resulterede i personskader.

Den fastklemte viste sig at være "teknisk fastklemt", som politiet kalder det. Det betyder, at han bare ikke selv kunne komme ud af bilen.