Mand sigtet for menneskesmugling

En 36-årig mand fra Hviderusland bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Han sigtes for indsmugling fra Tyskland til Danmark af syv illegale syriske statsborgere. Den sigtede blev anholdt af Udlændingekontrolafdelingen i Padborg.

Politiet har i øjeblikket skærpet opmærksomhed på menneskesmuglere og det var i forbindelse med en motorvejskontrol, at den 36 årige blev anholdt.

Med i den italiensk indregistrerede bil havde han 3 voksne og 4 børn fra Syrien, der nu bliver sendt til Sandholmlejren.