Mand svært forbrændt

En 35-årig mand fra Grindsted egnen kom søndag formiddag alvorligt til skade, da han skar i en tønde med en vinkelsliber.

Manden havde arbejdet på at skære i en tønde med en vinkelsliber. Det er uvist, hvad der var i tønden og forårsagede eksplosionen.

Ulykken skete i en tilbygning, som kan være en lade eller et redskabsskur. Flere kaniner er blevet reddet ud af bygningen.

Manden blev forbrændt i ansigtet og på store dele af kroppen og blev fløjet i helikopter til rigshospitalet.