Mand truede personale til at udlevere kontanter og cigaretter

Kort efter klokken 8 lørdag morgen begik en mand røveri mod SuperBrugsen i Vamdrup. Manden truede personalet med en kniv.

Klokken 08.05 kort efter at SuperBrugsen i Vamdrup åbnede, kom en cirka 50-årig mand ind i supermarkedet og truede personalet med en spejderkniv.

Manden fik udleveret kontanter og cigaretter.

quote

Lige nu aner vi ikke, hvordan han slap væk - om det er på gåben, på knallert eller i bil, men vi vil meget gerne høre fra vidner til røveriet eller folk, der eventuelt har set manden i området.

Jesper Duus, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Vi ved endnu ikke, hvor mange penge manden har fået udleveret, siger Jesper Duus, vagtchef Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD. 

Manden beskrives som cirka 50 år. Under røveriet bar han en sort styrthjelm. Han var iklædt grå joggingbukser og lysegrå sko samt en rød sweatshirt med bogstaverne GH og billedet af en sort tyr på ryggen. Han havde desuden en gul Netto-pose i hånden.

Kniven manden truede personalet med, beskrives som en spejderkniv med træskæfte.

- Lige nu aner vi ikke, hvordan han slap væk - om det er på gåben, på knallert eller i bil, men vi vil meget gerne høre fra vidner til røveriet, eller folk der eventuelt har set manden i området, siger Jesper Duus.

Man kan kontakte politiet på 1-1-4. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.