Mandø vært for møde om små-øers fremtid

I weekenden mødes repræsentanter for fem danske små-øer på Mandø for at drøfte udviklings-muligheder for de danske små-øer.

I 2010 blev der på 5 danske småøer udarbejdet ø-handlingsplaner, bl.a. på Mandø. De andre øer er Lyø, Venø, Strynø og Orø.

Mandø Fællesråd var primus motor bag arbejdet på Mandø, som involverede mange ø-boere og fritidshusejere på øen.

Arbejdet udmøntede sig i en flot handlingsplan med en række spændende forslag til udvikling på øen og der er nu nedsat et antal større eller mindre arbejdsgrupper, der arbejder videre med nogle af de mange ideer.

I den kommende mødes repræsentanter fra alle fem øer og Småøernes Aktionsgruppe  på Mandø for at gøre status og give hinanden gode ideer til at fastholde udviklingen og sikre et fortsat helårssamfund på øerne.

Planerne blev til med tilskud fra Småøernes Aktionsgruppe.
Lørdag aften inviteres øens beboere og andre interesserede til debatmøde på Mandøcentret.