Mange drømmer om at blive landmænd. De har bare ikke råd

Stormøde i Vojens i aften. Unge vil høre om, hvordan de får råd til at opfylde drømme om at blive landmænd.

Mange unge drømmer om at blive selvstændige landmænd ? men kan ikke skaffe de mange millioner, der skal til.

Det koster nemlig typisk mellem 25 og 50 millioner kroner at etablere sig som ny landmand.

Og den her høje pris sammenlagt med finanskrisen og bankernes manglende lyst til at låne penge ud har gjort, at der de seneste fem-seks år stort set ikke er kommet nye landmænd til.

Men der er behov for at de unge vil og kan kaste sig ud i det. For der er brug for 2-300 nye landmænd om året i Danmark.

Sønderjysk Landboforening har i aften inviteret til et møde, der skal give kommende landmænd gode råd om, hvordan de får opfyldt drømmen.