Mange dyr er formentligt omkommet i hedebrand

Også søndag er mange brandfolk i gang med efterslukning. Politiet opfordrer folk til at holde sig væk fra Randbøl Hede.

Det er antageligt cirka otte kvadratkilometer, som er brændt af på Randbøl Hede, halvdelen af det formodes at ligge på Naturstyrelsens areal.

Ingen mennesker er kommet noget til ved den store brand, men mange af hedens vilde dyr må antages at været taget af flammerne. 

Det fortæller skovrider Inken Breum Larsen fra Naturstyrelsen Trekantområdet, men dyrene skal vende tilbage, og heden skal nok klare sig, siger hun. Hør hende fortælle i klippet øverst i artiklen. 

Randbøl Hede efter branden. Ilden har antageligt taget mange af hedens vilde dyr.
Randbøl Hede efter branden. Ilden har antageligt taget mange af hedens vilde dyr.

Hold jer væk

Lørdag var cirka hundrede brandfolk i gang med efterslukning af hedebranden, og søndag fortsatte arbejdet med at efterslukke småbrande, som hele tiden blusser op i den stærke vind.

Politiet opfordrer folk til at holde sig væk fra området, så de mange brandfolk kan komme til i området.