Mange fløj på tidlig julehandel i London

I november var London det mest populære rejsemål for de rejsende fra Billund Lufthavn på udenrigsruterne. i november.

En dugfrisk opgørelse af passagertallene for november fra Billund Lufthavn viser, at antallet af passagerer på udenrigsruterne er steget med 4.959 passagerer eller 4,6 procent i forhold til november 2011.

Den klare topscorer blandt de danske rejsende er London, som allerede i november er pyntet op til jul med udstillinger, pynt og julemarkeder.

- Mange danskere har fået en tradition med at tage på julegaveindkøb i London. Byens julemarkeder og stormagasiner er virkeligt noget specielt her op til jul. Samtidig er flyvetiden begrænset, så man kan nå frem og tilbage på en forlænget weekend,siger adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen fra Billund Lufthavn.

168.404 passagerer i november

Ialt passerede 168.404 passagerer gennem lufthavnen i november, hvoraf

112.075 fløj udenrigs fra Billund Lufthavn, hvilket er en stigning på 4,6 procent sammenlignet med november 2011.

Chartertrafikken viste et passagertal på 45.350 rejsende i månedens løb, hvilket er uændret i forhold til sidste år.

10.156 passagerer rejste med indenrigsruten til København, hvilket er til et lille fald i forhold til november 2011.