Bilister på parkeringspladserne ved Bilka i Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Vejle vil i begyndelsen af oktober blive tilbudt en kontrol af deres dæk.
Den seneste kontrol viste, at hvert sjette dæk er så nedslidt, at det var farligt.
Og tal fra Dækimportør-Foreningen viser, at en ud af syv bilister kører rundt på sommerdæk i januar.
? Nedslidte dæk og forkerte dæk til årstiden er i sig selv farligt, og en kombination er naturligvis endnu værre, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækkontrollen på parkeringspladserne ved de sydjyske Bilkaer er Danmarks største.
? Vi vil anstrenge os for at tjekke dækkene på så mange køretøjer som muligt, siger Kim Gadeberg, der er centerleder hos Euromaster i Kolding.
Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm.
Men fagfolk anbefaler en mønsterdybde på 3-4 mm.
Ved et dækmønster på 1,6 mm har kun 16 pct. af dækket vejkontakt, hvis der 3 mm vand på kørebanen og hastigheden er på 75 km/t.
På et nyt dæk er der 74 % vejkontakt under de samme forhold.