Mange præster vil ikke vie homoseksuelle

Regerings-plan møder voldsom modstand. Rundspørge viser, at hver fjerde præst siger nej til at vie homoseksuelle

I en rundspørge i Politiken Søndag siger 27 procent, at de ikke selv vil vie to mænd eller to kvinder med et nyt ritual.

S-SF-R-regeringen ønsker ellers at give alle medlemmer af folkekirken uanset seksuel orientering mulighed for at kalde sig 'ægtefæller' med kirkens velsignelse og pålægger derfor landets biskopper at formulere et nyt ritual til formålet.

Præster truer med udmelding

For nogle præster er modviljen så stor, at de overvejer deres fremtid i jobbet. Knap tre procent af præsterne siger, at de ikke længere ønsker at være præster i folkekirken på baggrund af den kommende lovændring. Yderligere ni procent har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, og to procent ønsker ikke at svare.

Dråben, der...

En af de præster, der raser over regeringens krav, og truer med at melde sig ud af Folkekirken, er Carsten Korsholm Poulsen, der underviser på den indremissionske højskole i Børkop.
 
- Det er dråben, der har fået bægeret til at flyde over. Jeg melder mig ud af folkekirken, og jeg vil arbejde for at frimenighed, siger han til TV SYD.