TV der bevæger dig

Mange syd- og sønderjyske landmænd udstiller i Herning

Mange syd- og sønderjyske landmænd udstiller på Nordeuropas største skue i Herning i disse dage.

40.000 gæster ventes at besøge Landsskuet i Herning, der åbnede idag. Det er Nordeuropas største dyreudstilling.  

Syd- og Sønderjylland gør sig især gældende i malkekvægsudstillingen, hvor 58 lokale mælkeproducenter er med.
I 7 tilfælde tilmed med et tocifret antal køer.

Regionen er også ganske godt med i kødkvægudstillingen.

I staldene med de mindre dyr udstiller 12 syd- og sønderjyder får og geder, mens 6 deltager i kaninudstillingen.   

I alt er der udstillet næsten 2300 af de allerbedste dyr fra hele landet.

De konkurrerer om point og ærespræmier frem til og med lørdag.

- På Landsskuet kan du møde alt fra en kylling, der kravler ud af ægget, til en kødkvægstyr på 1,5 ton, siger Niels Kristian Fruergaard fra Landsskuet.

Som noget ganske særligt kan offentligheden for første gang klappe et eksemplar af den eksklusive, japanske kvægrace Wagyu, der er kendt for det dyre kobe-kød.

I dag blev den vist frem for fødevareminister Henrik Høegh, som ved samme lejlighed fik lov til at smage et stykke kobe-kød.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden