Det har fået Fredericia Kommune til at komme med et nødråb i alle medier.
Det er 42. gang, at Fredericia modtager et hold 11-årige fra Ilulissat (tidl. Jakobshavn). Her tilbydes alle i årgangen et ophold i Danmark, hvor de kan få et indblik i dansk kultur og det danske samfund.
58 af 64 har sagt jatak
I år er der 64 11-årige i Ilulissat - og heraf har 58 taget imod tilbuddet. Men det bekymrer kommunen, at der trods alt mangler hjem til hver tredie - på et så sent tidspunkt.
- Det er ikke noget krav, at man har hjemmeboende børn i aldersklassen. Bare man tager imod med åbne arme, siger John Bech Hansen, Fredericia Kommune.
Informationsmøde onsdag
Onsdag aften (kl. 18.30) holdes et informationsmøde i Fredericia Idrætscenter. Og John Bech Hansen holder sin mobil-telefon åben, hvis nogen får lyst til at være plejefamilie. Den har nummeret 4032 0815.