Mangler du dine heste? Så leder politiet efter dig

Politiet efterlyser ejeren til to heste, der gik rundt på Koldingvej i nat.

En gårdejer på Koldingvej ved Toftlund har i øjeblikket to ekstra heste opstaldet. 

De to heste spankulerede rundt på vejen i nat og blev fanget af politiet klokken tre ved rute 25.

Der er tale om en stor og en mindre hest – formentlig en hoppe og føl. Den store er hvid med brunlige pletter, mens den lille er sort. 

Er det dine heste, eller kender du ejermanden, så kontakt politiet på telefonnummer 114.