Marathon på Mandø

Der er kun knapt ti kilometer rundt. Men lørdag lykkes det alligevel at løbe et helt marathon på Mandø.

Det er første gang, der bliver afholdt marathon på den lille ø i Vadehavet.

Med 600 løbere, arrangører og tilskuere blev Mandøs befolkning på 37 lørdag mangedoblet.

Alt udsolgt

De første 500 numre blev hurtigt udsolgt, så arrangørerne udbød yderligere 100, der også let blev afsat.

Flertallet af løberne nøjes dog med 10,5 eller 21 kilometer, men der er 100, der har meldt sig til at løbe den fulde marathondistance.