Maraton-rock omkring juletræet

50 syd- og sønderjyder når formentlig at blive godt og grundigt trætte i fødderne og trætte af julesangen "Rockin' around the Christmas Tree", når de det næste døgn konkurrerer i maratondans om juletræet.

Det er Radio Globus og Vamdrup Møbelhus, der står bag arrangementet, hvor den af deltagerne, der kan danse længst tid omkring juletræet til tonerne af sangen kan vinde 24.000 kroner i kolde kontanter. Og dansen om juletræet gik i gang i morges klokken 9 i Vamdrup Møbelhus.