Brunstig hjort angreb 2-årige Sylvester

I mere end en uge har to-årige Sylvester hver nat haft mareridt. En hanhjort i brunst gik amok på den lille dreng, som var ved at give hjortene mad under en tur i dyrehaven.

Det skulle have været en hyggelig søndagstur i Dyrehaven i Esbjerg, men for ægteparret Klint og deres to små sønner, to-årige Sylvester og seks måneder gamle Leander - og parrets veninde - endte det helt galt.

En sika-hanhjort i brunst fik turen til at blive alt andet end hyggelig. 

quote

Han har haft mareridt den sidste uge - hver gang han har skullet sove, har han haft det skidt.

Heidi Klint, trafikstyrer, Esbjerg

Familien ville give hjortene lidt mad, da en af hannerne begyndte at stange først veninden, som lige nåede at sige pas på den stanger, før den gik til angreb på to-årige Sylvester:

- Han fik blå mærker og en hudafskrabning, men det kunne have gået meget værre, hvor geviret kunne have ramt ham i øjnene, fortæller Heidi Klint, Sylvesters mor og tilføjer:

- Vi synes jo, vi gjorde som vi skulle. Smed foderet på jorden, men nu kan jeg da godt se, at vi burde have fjernet os lidt mere væk fra hjortene. De tre meter, som de anbefaler. Men det kom meget bagpå os, at det kunne ske, siger hun. 

Det skete for få dage siden, og selvom de fysiske skader ikke er store, så har det alligevel haft konsekvenser for lille Sylvester:

- Han har haft mareridt den sidste uge - hver gang han har skullet sove, har han haft det skidt. Nu har han det lidt bedre, siger Heidi Klint, som sendte sine videoklip til kommunen, der reagerede med det samme.

Den agressive sika-hanhjort blev aflivet. 

quote

Vi kan ikke have hjorte, der har sådan en uheldig adfærd, så den er blevet skudt.

Mads Astrup, leder, Vej og Park, Esbjerg Kommune

- Vi kan ikke have hjorte, der har sådan en uheldig adfærd, så den er blevet skudt, oplyser Mads Astrup, leder, Vej og Park, Esbjerg Kommune. 

Kommunen har også sat skilte med 'håndfodring forbudt' op, samt advarsler om 'vilde dyr i brunst'.
Kommunen har også sat skilte med 'håndfodring forbudt' op, samt advarsler om 'vilde dyr i brunst'.
Foto: Finn Grahndin

Kommunen har også sat skilte med "håndfodring forbudt" op samt advarsler om "vilde dyr i brunst".