Danmark giver kun ophold til få alvorligt syge udlændinge: Marianne vil hjælpe Mortaza gennem nåleøjet

Alvorligt syg afghaner, der bor hos et dansk ægtepar i Vamdrup, søger humanitært ophold. Men markant færre udlændinge end tidligere lukkes ind i Danmark.

Den 23-årige Mortaza Ahmadi håber at trodse statistikken. Afghaneren lider af den sjældne blodsygdom HLH, som ifølge lægerne kan koste ham livet, hvis han ikke får sin medicin i de rette doser. Det kan han ikke få i Afghanistan, siger hans plejemor, Marianne Lund fra Vamdrup ved Kolding.

- Sygdommen slår hans immunforsvar helt i bund, hvis han ikke får den rigtige behandling. Så kan en infektion slå ham ihjel. Han kan let få en infektion i Afghanistan, hvor jeg frygter, at han ligesom mange andre kommer til at bo på gaden, siger Marianne Lund.

Nåleøjet bliver mindre

Det er blevet langt sværere at få humanitært ophold i Danmark. Det viser en aktindsigt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til TV SYD.

Både i 2016 og 2017 var der kun grønt lys til tre alvorligt syge ansøgere. Sidste år blev der givet otte ophold, og indtil videre er der givet syv humanitære opholdstilladelser i år.

Indtil 2010 blev der givet over 100 humanitære ophold om året, ofte over 200. Nu er vi nede på langt under en tiendedel.

Utilgængelig medicin

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet findes den sjældne medicin faktisk i Afghanistan. Men det vides ikke, om Mortaza Ahmadi kan få den rette behandling og kontrol i sit hjemland.

quote

HLH er en sygdom, som stort set ingen kender i Danmark, så hvordan skulle der være folk med viden om det i Afghanistan?

Marianne Lund, "plejemor", Vamdrup

- Han får ikke råd til at købe medicinen, for den koster mere pr. måned, end han tjente som automekaniker i Afghanistan. Vi tror heller ikke, han kan få en ordentlig kontrol derovre. HLH er en sygdom, som stort set ingen kender i Danmark, så hvordan skulle der være folk med viden om det i Afghanistan?, siger Marianne Lund.

Livsfarlig og kronisk

Sygdommen er livsfarlig, hvis den ikke håndteres korrekt. Det konkluderer Aarhus Universitetshospital, hvor Mortaza Ahmadi løbende er til kontrol:

”HLH i centralnervesystemet er en akut, livstruende tilstand, hvis den ikke bliver behandlet korrekt. (…) Det forventes, at der vil være brug for behandling i lang tid, måske livsvarigt”, skriver en læge fra Hæmatologisk Afdeling i en af sagens akter.

Lægen konkluderer, at ”HLH kun kan helbredes ved knoglemarvstransplantation, hvilket det aktuelt ikke er muligt at tilbyde patienten”.

Advokat: Medicin er ikke nok

Familiens advokat Morten Dahl mener også, at Mortaza Ahmadi bør være en af de få, som kommer gennem nåleøjet.

- Det er ikke nok, at medicinen er tilgængelig. Den dosis, han skal have af sin medicin, det kan ske, at den skal justeres undervejs i hans sygdomsforløb. Og det er altså ikke noget, han selv kan gøre, det skal man have en læge til, siger Morten Dahl.

Del af familien

Marianne Lund og hendes mand Per Thomsen mødte Mortaza Ahmadi for et par år siden, og for halvandet år siden flyttede han hjem til parret i Vamdrup. Han sætter pris på parrets opbakning.

- Jeg er meget glad for at bo her. Marianne er min mor, og Per er min far, siger Mortaza Ahmadi.

quote

Mortaza er ligesom en søn for os.

Marianne Lund, "plejemor", Vamdrup

Følelsen er gengældt.

- Mortaza er ligesom en søn for os. Vi betragter ham helt klart som en del af familien. Derfor er vores største frygt også, at vi ikke får lov til at beholde ham i Danmark, siger Marianne Lund.

Sagen verserer stadig hos Udlændinge- og Integrationsministeriet, som derfor ikke kommenterer sagen.

Hvem kan få humanitært ophold?

Udlændinge kan søge om humanitær opholdstilladelse, hvis de er registrerede som asylansøgere i Danmark.

Folketinget har besluttet, det skal være undtagelsen, at der gives humanitært ophold. En undtagelse kan være, at man har en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom, eller at man risikerer at få forværret et alvorligt handicap ved tilbagevenden til sit hjemland.

Ministeriet lægger især vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, og om det er en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig.

Man får som udgangspunkt afslag, hvis ministeriet vurderer, at ansøgeren kan få den fornødne behandling og medicin i sit hjemland.

Kilde: Ny i Danmark 

Dom har ikke den ventede effekt

Ministeriet ændrede officielt praksis i begyndelsen af 2018 efter pres fra Ombudsmanden. Det skete efter den meget omtalte Paposhvili-dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde i december 2016. 

Dengang vurderede seniorforsker Peter Kessing fra Institut for Menneskerettigheder, at dommen ville øge antallet af humanitære ophold til mellem 100 og 200 om året.

- Dommen slår fast, det ikke længere er nok, at medicinen findes i ansøgerens hjemland. Personen skal have en realistisk mulighed for at betale medicinen og få adgang til pleje. Derfor burde dommen føre til humanitær opholdstilladelse til markant flere borgere, siger Peter Kessing til TV SYD.

Desuden skal staten vurdere ansøgerens sociale og familiemæssige netværk - og kigge på, hvor lang afstand personen vil få til sin behandling.