Markeringen af 150-året for 1864 gået i gang

Lørdag er det 150 år siden, at krigen i 1864 begyndte, da de preussiske styrker rykkede over Ejderen og op i Slesvig, som var befæstet med 40.000 danske soldater. 650 soldater og civile march-deltagere går denne weekend fra Dannevirke til Dybbøl og markerer dermed starten på markeringen af 150-året for 1864.

Krigen begyndte den 1. februar, da en talstærk og overlegen fjende rykkede over Ejderen og op i Slesvig mod Dannevirke som var befæstet af 40.000 danske soldater. De preussiske styrker (ca. 47.500) forcerede Ejderen af overgange ved en række mindre byer, imens de østrigske styrker (ca. 20.000) anvendte overgangene ved Rendsborg.

En af krigens meget omdiskuterede episoder var tilbagetrækningen fra Dannevirke den 5. februar, hvor danskerne rømmede den historiske fæstningsvold, til fordel for flankestillingen ved Dybbøl. Marchen blev gennemført under vanskelige forhold og med det Østrigske kavaleri i hælene.

- Se mere om 1864-krigen her

650 deltager i weekendens historiske march - 350 militære og 300 civile march-gængere. Her er en gruppe på vej ned ad en af de små stier, der også er en del af den historiske rute.
650 deltager i weekendens historiske march - 350 militære og 300 civile march-gængere. Her er en gruppe på vej ned ad en af de små stier, der også er en del af den historiske rute.

I anledningen af 150 året for kampene i 1864 gennemføres denne weekend en kulturhistorisk march med start ved det historiske Dannevirke og går mod Dybbøl, hvor der er ankomst søndag eftermiddag.

Krigen i 1864 have alvorlige konsekvenser for Danmark, der mistede 2/5 af sit landareal og befolkning. Først i 1920 kom den nordlige del af Slesvig igen under dansk kontrol efter en folkeafstemning, der afgjorde den nuværende grænsedragning.

650 deltager i weekendens historiske march - 350 militære og 300 civile march-gængere.

- Se mere om 1864-Marchen og ruten her

- Se mere om markeringen af 150-året for 1864 her