TV der bevæger dig

Mary indviede mor-barn center

Kronprinsessen fik en snak med børn og forældre.

Kronprinsesse Mary indviede onsdag Sygehus Lillebælts mor-barn center i Kolding.

Kronprinsessen fik efter den officielle indvielse en rundtur på børne- og fødeafdelingen, hvor hun hilste på mødre og børn.

- Med forældreskab indtræffer en ny kærlighed, men også en sårbarhed. Alle forældres største frygt er, at der skal ske deres barn noget, sagde Mary.

Hun understregede betydningen af, at rammerne er trygge og venlige, når børn kommer på sygehuset.

- Det kan for en stund få dem til at glemme, at de er syge, uddybede hun.

Afdelingerne har været gennem en omfattende modernisering og er blevet udvidet med nye bygninger. Undervejs har forældre og børn haft mulighed for at komme med deres ønsker.

Centret rummer familierum, og det er udsmykket specielt for børn med skov og dyr som temaer.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu