Masser af fusk på restauranter

Over halvdelen af de restauranter i Give, Billund, Grindsted og Vejle, som torsdag aften fik kontrolbesøg af SKAT,  havde rod i regnskabet. To personer, som arbejdede illegalt i landet, blev anholdt i Vejle.

I alt 22 virksomheder fik besøg under razziaen, som vil blive er fulgt op af lignende aktioner i fremtiden, notorer SKAT Billund.

- På baggrund af de foretagne kontrolaktioner kan det konstateres, at der fortsat er mange virksomheder, der ikke efterlever reglerne, siger
specialkonsulent Bo Mogensen.

Resultaterne  fra torsdagens aktion betyder ny granskning af virksomhedernes selvangivelse for 2008 til 2010.

- Det er på forhånd klart, at flere af virksomheder vil blive udtaget til revision, siger Bo Mogensen.  

Sort økonomi

Formålet var et se på sort arbejde, sort økonomi, socialt bedrageri og om der bruges illegal arbejdskraft. Og i mere end 11 tilfælde måtte skattefolkene konstatere, at der blev lavet fusk.

To personer fortalte - som de plejer - at de havde første arbejdsdag. Seks personer erkendte, at de arbejdede sort - de tre endda samtidig med at de modtog kontanthjælp. Desuden skal flere virksomheder undersøges for brug af gratis arbejdskraft, fordi de havde asylansøgere ansat.

I de to tilfælde, hvor der var tale om illegal arbejdskraft, blev politiet anholdt og de pågældende blev anholdt og afhørt på politistationen i Vejle.

Politiet deltager normalt som "bagstopper" ved de store razziaer, fordi det er set, at ansatte forsøge at stikke af via bagdøren. I aftes var der dog ingen dramatik.