Masser af plat blandt kræmmere

Skat havde travlt med at kradse penge ind under ringriderfesterne i Sønderborg og Aabenraa.

Udstyret med lommeregnere og kuglepenne gik skattefolkene løs på boder, øltelte og tivolier.

To personer stak af og blev indhentet af politiet.

Skattefolkene afslørede blandt andet sociale bedragere, illegale virksomheder og gjorde udlæg for 160.000 kroner.

Flere udenlandsk ansatte skal have deres skatteforhold nærmere undersøgt i deres hjemland.

En enkelt kræmmer var så udkørt, at han sov under kontrolaktionen. Hans kone måtte tage sig af skattefolkene.