TV der bevæger dig

Masser af uro i sommernatten i Haderslev

00:24

Politiet har natten til lørdag været massivt til stede i Haderslevs midtby, da to grupperinger lavede ballade. Video: Andreas P. Als, TV SYD.

Politiet har natten til lørdag været massivt til stede i Haderslevs midtby, da to grupperinger lavede ballade og kom i slagsmål med hinanden.

Et baseballbat blev fundet og konfiskeret og en blev anholdt, da politiet natten til lørdag forsøgte at holde gemytterne i ro.

- Det er to grupperinger, der laver balladen, som vi også tidligere har set i nattelivet i Haderslev. Vi har været massivt til stede natten igennem i midtbyen, siger vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi  til TV SYD lørdag morgen.

Mens der var uro og ballade i midtbyen i Haderslev, melder politiet om stort set fred og ro ved Kløftenfestival, hvor mange tusinde mennesker også festede i nat.

Generelt melder politiet i hele TV SYDs område om mange mennesker i nattelivet med festende studenter og feriestart - men bortset fra  i Haderslev midtby og lidt uro i Sønderborg, så har folk forstået at feste på fredelig vis, lyder det fra vagtcherne i de to lokale politikredse.

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden