Massesammenstød på glat motorvej

Syv-otte biler var ved otte-tiden indblandet i et masse-sammenstød på motorvejen ved Kolding. Der skete kun materiel skade ved sammenstøddet, som betød store trafikale problemer.

Politiet formoder, at vejen var glat i den bløde kurve mellem Kolding S og Kolding NV. Sammenstøddet er formentlig sket efter at den første bil er kommet i slyng - og de øvrige har forsøgt at undgå kollision.

Politiet lukkede ikke motorvejen, hvor der hurtigt opstod kilometerlange køer. Der er ikke åbenlyse alternative ruter, fordi vejene i Kolding By er hårdt belastede i morgentimerne. Derfor blev trafikken afviklet i et spor i nordgående retning.