Massesøgsmål mod staten på vej

Landmænd truer nu med massesøgsmål mod staten i sagen om vandmiljøplanerne, som vil indskrænke den enkelte landmand i at dyrke en del af deres jord.

Sønderjysk Familielandbrug forbereder medlemmerne på at udtage individuelle stævninger mod staten.

Hovedorganisationen Landbrug og Fødevarer har udtaget stævning på vegne af fire landmænd mod staten, men en retslig afgørelse får ikke nødvendigvis betydning for alle landmænd.

? Men udtager man en personlig stævning, har man så at sige endnu et skud i bøssen, hvis man ikke bliver omfattet af Landbrug og Fødevarers principsager, siger formanden for Sønderjysk Familielandbrug, Antoni Stenger.

Protestgruppen Bæredygtigt Landbrug har også stævnet staten, men denne sag handler primært om, de danske regler er i strid med EU-lovgivningen. Bæredygtigt Landbrug har anlagt sagen på vegne af alle landmænd.

Sønderjysk Familielandbrug har indkaldt medlemmerne til et møde i Løgumkloster 11. juni, hvor de bliver orienteret om de juridiske muligheder.

Antoni Stenger påpeger, at det er op til det enkelte medlem selv at beslutte, hvad han vil, men som forening står Sønderjysk Familielandbrug fagligt bag.