TV der bevæger dig

Massevis af anholdelser i stor skunksag

02:04

Politiet har afsløret en række skunk-laboratorier.

1 af 2

Politiet afslører stor skunk-ring.

Politiet har afsløret 20 skunk-laboratorier og anholdt over 20 personer.

- Det her er en stor sag med rigtigt mange laboratorier, siger fortæller vicepolitiinspektør og leder af Task Force Vest Kirsten Fischer.

I forgårs blev 6 personer blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør for dobbelt døre og fængslet i 4 uger.

I går blev der lavet en razzia mod en række skunk-laboratorier. 15 vietnamere blev anholdt.

I Syd- og Sønderjyllands har politiet ransaget 4 adresser.

På Nordborgvej i Nordborg fandt politiet et hus, som var indrettet til fremstilling af skunk.

To vietnamesiske mænd forsøgte at flygte, men blev anholdt.

I Lysabildgade i Lysabild på Sydals fandt politiet et fuldt fungerende skunklaboratorium. Her blev der beslaglagt en større mængde hampplanter.

En 33-årig vietnamesisk mand blev anholdt på stedet.

På Harevej i Egebæk ved Ribe viste et hus sig at indeholde et skunk-laboratorium. der var nedlagt for nylig. På ejendommen blev en 46-årig vietnamesisk mand anholdt.

På Dalmosevej i Grimstrup ved Årre øst for Esbjerg lå der også et skunk-laboratorium. Det var tomt, men politiet beslaglagde en større mængde skunk-planter og produktionsudstyr.

- Vi har løbende under efterforskningen i denne sag fået rigtigt gode og brugbare henvendelser fra offentligheden, siger Kirsten Fischer.

Task Force Vest er en særlig enhed, der efterforsker rocker- og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden