Massevis af fly mellem Sønderborg og København

Danfoss og Air Alsie åbner nu en rute mellem Sønderborg og København med fem daglige afgang.

Fra mandag den 17. juni vil der være fem daglige afgange fra Sønderborg til København.

Lørdage og søndage vil der være to afgange.

Bag den nye forbindelse står Danfoss og flyselskabet Air Alsie.

- For Danfoss er tilgængelighed til og fra Sønderborg af allerstørste betydning. Danfoss er en global virksomhed med små 5.000 ansatte i grænseregionen, og derfor er en stabil flyforbindelse med tilstrækkelig kapacitet til og fra Sønderborg Lufthavn af vital betydning, siger Per Have, direktør for Bitten og Mads Clausens Fond, der står bag investeringerne i de to nye fly, som indsættes på ruten.

Samarbejdet mellem Danfoss og Air Alsie er blevet døbt Alsie Express.

- Vi er helt overbeviste, om at der er et stort vækstpotentiale for ruten ? ikke mindst på grund af et opland med masser af driftige, internationalt orienterede virksomheder og næsten en mio. indbyggere på nærmeste hold. Vi vil gå meget målrettet efter at tiltrække langt flere kunder fra Flensborg-området ? forbindelsen til København er jo et glimrende alternativ til Hamborg, siger Henrik Therkelsen, der er adm. direktør for Alsie Express.

Et andet selskab, DAT - Danish Air transport - flyver i forvejen allerede fire gange om dagen mellem Sønderborg og København.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30.