Massevis af våben indleveret ved frit lejde

[size=3]Den store frit lejde kampagne for indlevering af våben sluttede da juni blev til juli, og nu har de så talt de indleverede våben hos Syd- og Sønderjyllands Politi. [/size]

Der er blevet indleveret over syvhundrede luft- og fjedervåben og over tusinde andre skydevåben, eksempelvis pistoler og rifler. Derudover har Politiet også fået indleveret dynamit, granater og sabler.

Eksperter i historiske våben skal nu gennemgå de indsamlede våben, for om nogen har museumsmæssig interesse. Desuden skal enkelte våben måske undersøges, om de er efterlyst i forbindelse med kriminalitet.

Bagefter vil de resterende våben blive destrueret. De indleverede sprængstoffer og granater har Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste taget sig af.

Ved en tilsvarende kampagne for fire år siden, blev der på landsplan samlet 9,589 våben ind.