TV der bevæger dig

Massiv opbakning til Tulle i Syd- og Sønderjylland

Kristian Thulesen Dahl (DF) nyder fortsat stor opbakning bland lokalformændene i Syd- og Sønderjylland. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ingen slinger i valsen når TV SYD ringer rundt til DFs lokalformænd i Syd- og Sønderjylland. Tilliden til Kristian Thulesen Dahl er intakt.

DF blev nærmest skyllet ud med badevandet i Syd- og Sønderjylland efter vælgerne havde talt ved valget på Grundlovsdag. Det gule Danmark blev vasket væk og erstattet af et blåt/rødt billede.

- Vi står sammen i modgang, så der er overhovedet ikke nogen tvivl om, at Kristian Thulesen Dahl fortsat skal være landsformand for DF, siger lokalformand, Lene Baggesø Fruerboel fra Tønder.

Så selvom Dansk Folkeparti mistede tre mandater i Sydjyllands Storkreds, så er opbakningen total.

- Vi har ikke fået en eneste udmeldning så opbakningen må siges at være intakt, og hvis der ikke er nogen bedre, så skal der ikke skiftes ud, siger lokalformand i Vejen, Kurt Munk.

Det er ikke hans skyld, men de utroværdige vælgere, der ikke stemte på ham denne gang

Frode Flyvbjerg Kristensen, lokalformand, DF, Varde

Vælgerne flygtede fra partiet i hobetal, men det er uden betydning for opbakningen til landsformanden, mener Frode Flyvbjerg Kristensen, der er lokalformand i Varde.

- Det er ikke hans skyld, men de utroværdige vælgere, der ikke stemte på ham denne gang, siger han.

TV SYD har fredag ringet rundt til alle 14 lokalformænd i sendeområdet, og 11 formænd har tilkendegivet en uforbeholden opbakning til Kristian Thulesen Dahl, selvom han oplevede en tilbagegang på over 34.000 personlige stemmer. Det lykkedes ikke at træffe tre af lokalformændene.

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App