Massiv støtte til kulturen i Trekantsområdet

Knap tre millioner kroner er nu på vej til kulturen i Kulturregion Trekanten.

Kulturminister Per Stig Møller vil støtte kulturen i Trekantsområdet.
Det bliver nu gjort med et tilskud på 2,8 millioner kroner over de næste to år.

Støtten er øremærket Koldinghus, Fredericia Vold, Jelling og Billund.
Pengen skal bruges til at udvikle oplevelser for børnefamilier.
 
Ud over de 2,8 millioner kroner vil Trekantområdet Danmark give 2 millioner kroner til projektet.
 
- Kulturaftalen har vist sig som en rigtig god samarbejdsplatform, hvor vi i fællesskab ser på, hvad vi skal løfte sammen. Fx kulturarvsprojektet, hvor vi skaber mere attraktive oplevelser for børnefamilier på fire af de historiske steder, som vi er så rige på i Trekantområdet, siger formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Kolding, Jørn Pedersen.