Matchbold til Sønderjyske

De forsvarende danske mestre fra Sønderjyske sikrede sig matchbold, da holdet hentede en smal 2-1 sejr i det fjerde kvartfinaleopgør i Esbjerg.

Sønderjyske havde omkring 400 fans på plads blandt de i alt 1.564 tilskuere, og de var vidne til et hjemmehold, der presse hårdt fra start.

Cory Quirk blev udvist efter tre minutter og Alfie Michauds i Sønderjyske mål sat under beskydning. Men Alfie Michaud spillede en kamp, og Esbjerg formåede dog ikke at udnytte situationen.

I anden periode vendte kampen og Sønderjyske fik igen det forventede spilovertag, og i periodens sidste minut kunne canadiske Jason Walters med hjælp fra Mustukovs skøjte lægge pucken ind ved stolpen til Sønderjyske-føring.

Henrik Nielsen øgede føringen tidligt i tredje periode, og selvom Esbjerg pressede på for udligning, kom sejren aldrig for alvor i fare. Tyler Ellingtons fik dog pyntet på resultatet med en reducering 10 sekunder før tid.

Med sejren fører Sønderjyske kvartfinaleserien 3-1 og dermed kan holdet søndag sikre sig pladsen i semifinalen hjemme i Vojens, hvor der er kampstart kl. 16.00.

Kampen i tal:

Esbjerg- SønderjyskE 1-2 (0-0, 0-1, 1-1)

38:43 0-1 Jason Walters (Asselin, Lykkeskov)

43:16 0-2 Henrik Nielsen (Førster, Overmark)

59:50 1-2 Taylor Ellington (Wong, Lenes)

Udv.: EE 3x2, SE 4x2

Dommere: Jan Andersen & Søren Reis

Tilskuere: 1.564

Skud: 22-32 (11-8, 3-12, 8-12)

SønderjyskE fører 3-1 i kampe

Fra Twitter:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.