Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, skrev i går i en kronik i Politiken, at målet må være at minimere tvangsmæssig fiksering, tvangsindlæggelser og tvangsmedicinering.
Tømrer Ib Bernth Hansen mistede 27. august i år sin søn. Han indebrændte i sit hus i Gårslev mellem Vejle og Fredericia. Sønnen forlod huset, da branden brød ud, men han gik igen ind i flammerne og nægtede at forlade huset.
- Jeg tror, at jeg stadig havde min søn i dag, hvis han var blevet tvangsmedicineret, siger Ib Bernth Hansen.
Sønnen på 42 år var skizofren, og han havde netop udskrevet sig selv fra et psykiatrisk hospital, hvor han havde været indlagt i to uger.
- Han var ikke klar til at blive udskrevet, og han ville ikke tage sin medicin. Jeg bad om at få ham tvangsmedicineret, men sygehuspersonalet sagde, at det havde de ikke ret til, husker Ib Bernth Hansen.
Han oplevede, at sønnen var besat af tvangstanker, da han var blevet udskrevet fra sygehuset.
Bakkes op
Ib Bernth Hansen bakkes op af formanden for Skizofreniforeningen, Bente Friborg:
- Man kan ikke bare sige, at der skal bruges mindre tvangs i psykiatrien. Det forudsætter bedre behandlingsmetoder og medicinering samt terapi, siger hun.
Bente Friborg mener, at det i høj grad er nødvendigt at bruge tvang i psykiatrien.
- Skizofrene trækker sig tilbage og vil ikke noget. Kun medicinering kan hjælpe dem. Tvang er ikke bare af det onde. Den kan også hjælpe dem til et bedre liv, understreger Bente Friborg.
Minister Astrid Krag (SF) erkender, at tvangs i psykiatrien ikke uden videre kan afskaffes, men hun betragter det som et nationalt mål at begrænse tvangsforanstaltninger.
- Når jeg så kigger på udviklingen i brug af tvang set over de sidste ti år, står det stort set stille. Til trods for utallige forsøg herhjemme og i udlandet, der viser, det er muligt at gøre noget ved problemet, skriver hun.
Ministeren noterer, at regionerne halser uhjælpeligt efter deres egen målsætning om at reducere tvang med 20 procent mellem 2011 og 2013.
