Medvind til Løkke i Vejle

Det er ikke nemt at være Lars Løkke Rasmussen i disse dage. Den ene kommuneforening efter den anden trækker støtten. Men ikke i Vejle.

Den kommunale forening i Vejle har meldt ud at de støtter Lars Løkke Rasmussen som Venstre-formand. Og samtidig oplever den lokale vælgerforening en stigning i antallet af medlemmer.

Foreningen har godt nok mistet tre medlemmer, men femten nye har meldt sig ind siden 1. maj.

Venstres meget omtalte hovedbestyrelsesmøde, hvor Lars Løkke Rasmussens fremtid skal diskuteres, finder sted i morgen.