Meget få bruger en tandlæge udenfor Danmark

Kun få danskere benytter en udenlandsk tandlæge. Og det er mest sønderjyder.

Kun 0,5 % af danske patienters tandbehandlinger bliver udført i udlandet. Det skriver Tandlægebladet.

Dem, der vælger en behandling i udlandet, er enten sønderjyder ? eller københavnere.

89 % af dem, der sidste år ansøgte regionerne om refusion, boede enten i Region Syddanmark eller Region Hovedstaden.

- De danskere, der frekventerer en tandlæge i udlandet, bor typisk tæt på grænsen, og de bliver måske også klippet og får bilen repareret på den anden side af grænsen, mens de såkaldte tandrejser er relativt sjældent forekommende, siger Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg.