TV der bevæger dig

Meget uro i Vejles natteliv

Foto: ARKIV

Om det var billige fadøl eller det gode vejr, der havde skylden, er uvist. Men der var ekstra meget tummel med fulde folk i Vejle by i nat.

- Vi har haft mellem 15 og 20 sager efter ordensbekendtgørelsen, oplyser vagtchef Martin Rasmussen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Dertil kommer en række sager med husspetakler.

- Det er også blevet til en enkelt voldssag. Kl. 5.15 ville et 26-årig estisk mand med bopæl i Vejle ikke forlade Seven Oaks på Dæmningen efter lukketid. Han ville også blande sig i pengeoptællingen, forklarer vagtchefen.

Da han skulle smides ud, slog han ud efter en 28-årig dørmand. Den 26-årig blev fastholdt til politiet kom.

Også i Kolding og Horsens var der mere uro natten til søndag, men ingen alvorlige episoder. Det varme vejr ? og større indtag af alkohol menes at være en medvirkende årsag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden