Men på torsdag bliver det lunt

Der kommer sol i weekenden - men det bliver koldt.

Der venter en solrig weekend, men med frostvejr.

Vi skal helt hen til Skærtorsdag og Langfredag, før meteorologerne forventer lunt forårsvejr med temperaturer mellem fem og seks grader.

- Det ligner højvinterdage, vi skal igennem i weekenden. Men lyspunktet er, at der kommer en hel del sol, og det gælder hele weekenden, siger vagtchef Bill Vejdegren fra DMI til Ritzau.

Nattemperaturerne kommer til at ligge på mellem fem og 10 graders frost i nattetimerne, mens det bliver omkring frystepunktet om dagen.

Næste uge bliver mere forårsagtig.

- Efterhånden begynder temperaturerne at krybe opad, så vi kan få op til tre graders varme midt på ugen, siger Bill Vejdegren.