Menneskeafføring til biogas

Brug menneskeafføring som biogas. Det var et af mange utraditionelle forslag, som eleverne på Bygholm Landbrugsskole kom med i Horsens Kommunes innovationsprojekt.

Fantasien og ideerne fik frit spil, da eleverne på landbrugsskolen deltog i projektet med den fælles overskrift "bæredygtighed"

- Det er virkelig dejligt at se, hvordan eleverne arbejder med deres egne, meget forskellige ideer, og det er tydeligt, at de også nyder at kunne arbejde på tværs af trinnene i uddannelsen, fortæller Keld Kallestrup.

Jordvarme

Blandt ideerne var tanken om jordvarme gravet ned på markerne til opvarmning inde i byerne, eller opladning af f.eks. mobiltelefon eller bærbar computer via en dynamo på cyklen og flere skolebøger via elektronikken og uden papir.

Eleverne på landbrugsuddannelsen hovedforløb arbejdede i gruppr med virksomhedsledere, mens 54 elever i grundforløbet udvekslede erfaringer med social- og sundhedsassistentelever fra Social- og sundhedsskolen i Horsens.