TV der bevæger dig

Mennesker i bur

05:27

Deltagerne har frivilligt meldt sig til at blive udstillet i buret, der er under opbygning.

1 af 2

Reklamebranchen overtager den totale udlevering af mennesker, som er kendt fra de kommercielle tv-kanalers såkaldte reality-programmer. I Danmark lægger Kolding Storcenter ud med at sætte ti personer ind i et bur på 120 kvadratmeter i 20 døgn midt i storcentret.

Buret har store vinduer, så besøgende i storcentret kan følge deltagerne. I huset er der opsat kameraer og mikrofoner. Optagelserne sendes ud på storcentrets hjemmeside.

Deltagerne er mænd og kvinder mellem 18 og 42 år. De er fundet under en større udvælgelse.

I løbet af de 20 dage skal deltagerne demonstrere deres evner som blandt andet stylist, kok og filminstruktør. De bliver også præsenteret for en række opgaver, som de ikke kender på forhånd.

Undervejs bliver deltagerne stemt ud via Facebook-afstemninger. Kun fire går videre til en finalen 27. september, hvor en mindre bil står på spil.

Kragelund Kommunikation A/S kalder begivenheden "Fristelsernes Hus", og den skal markere, at storcentret med 124 butikker har eksisteret i 20 år. Centret ejes af Danica Pension.

Du kan følge slagets gang på storcentrets hjemmeside.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden